3 dages børneyogalæreruddannelse for 2-15 årige børn
- Detaljer
- Skrevet af Helle Nissen
Kom i gang med børneyoga hjemme, i skolen, SFO eller børnehaven med YogaRollingers populære 3 dages børneyogalæreruddannelse.
Oversigt over datoer og steder uddannelsen udbydes 2021
Vælg her under. Uddannelsen varer kun én weekend:
Online via ZOOM
- 19.-21. Februar 2021
Mødetid fredag kl. 16-21, lørdag kl. 9-17.30 og søndag kl. 9-17.30 Tilmelding her.
Netop nu: Januar tilbud: Få dette kursus live via ZOOM + komplet online helteyogalærerkursus via Simplero (værdi 3125 kr.) i bonus uden ekstra betaling.
Se mere her
Frederiksberg, KBH
- 30. april - 2. maj 2021
Gotved Instituttet Frederiksberg
Mødetid fredag kl. 16-21, lørdag kl. 9-17.30 og søndag kl. 9-17.30 Online Tilmelding her. - 11.-13. juni 2021
Gotved Instituttet Frederiksberg
Mødetid fredag kl. 16-21, lørdag kl. 9-17.30 og søndag kl. 9-17.30 Online Tilmelding her.
Jylland
- 5.-7. marts 2021
Klanghuset i Stausø v. Henne Strand (Max 8 deltagere)
(Mødetid fredag kl. 16-21, lørdag kl. 9-17.30 og søndag kl. 9-17.30) Online tilmelding her - HVERDAGSFORLØB i alt 4 dage (Max 8 deltagere)
Man. & tirs. 19. -20. april 2021 + man. & tirs. 17.-18. maj kl. 9-14.30 alle dage
Klanghuset i Stausø v. Henne Strand Online tilmelding her
Undervisning i alt 3 dage.
Bemærk, at vi forbeholder os retten til at afvikle uddannelsen online via ZOOM, hvis Cornona situationen gør det nødvendigt.
Tilmedling via ean nummer
Er det din arbejdsgiver, der skal betale via ean nummer eller faktura til f.eks. idrætsforening, så send din tilmelding til os på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Vi skal bruge dit navn, e-mail og mobilnummer, samt alle oplysninger på arbejdsgiver inkl. kontaktperson og evt ean nummer eller e-mail til elektronisk fakturering.
Pris
Uddannelsen koster fra 2019 kr. 5195,- ex moms. Der bliver ikke pålagt moms. Prisen er inkl. alle materialer og livsvarigt adgang til vores mege store online bibliotek VIP Klubben, hvor alle øvelsesvejledninger m.m. ligger. Du står selv for forplejning på uddannelsen.
Vi tilbyder altid at du kan betale over 5 rater uden ekstra gebyrer. Klik dig ind på et forløb her over, og vælg online tilmelding for at booke din plads på et hold.
Indhold på YogaRollingers 3 dages Børneyogalæreruddannelse
Vi fortsætter med vores meget populære børneyogalæreruddannelse til dig som vil være børneyogalærer. Uddannelsen er inddelt i flere moduler, og giver dig en grundlæggende viden om yoga og sætter dig i stand til at anvende børneyoga og meditation inden for dit pædagogiske virke med børn og unge.
Uddannelsen er henvendt til alle der vil lære at undervise i børneyoga både pædagoger, folkeskolelærere og andet personale, som til dagligt arbejder med børn og unge, men også til alle andre som har lyst til at lære at lave børneyoga og meditation. Måske er du i forvejen yogaudøver eller yogalærer og ønsker at få børnedelen koblet på, eller måske føler du dig bare kaldet til at arbejde med børn og unge på en nærværende og empatisk måde. Som en bonus kommer du i kontakt med dit eget indre barn og genopdager glæden ved leg og kropsbevidsthed.
Du behøver ikke have forudgående kendskab til yoga for at deltage på kurset. Du vil på kurset blive introduceret til grundlæggende yogateknikker, og for hvordan du kan formidle disse til forskellige aldersgrupper af børn og unge.
Børneyoga er en kombination af strækøvelser, dynamiske øvelser, vejrtrækningsteknikker, afspænding og meditation. Vi tager afsæt i kundalini yogaens univers og anvender mantra, begreber og struktur fra denne yogaform kombineret med klassiske hatha yogastillinger.
Du behøver ikke at være smidig eller have en speciel god kondition for at begynde at arbejde med børneyoga, men du skal have lyst til at bruge din krop og til at lege og være nærværende sammen med børnene gennem kroppen. Det er en stor fordel, hvis du samtidig har lyst til selv at begynde at lære lidt yoga på et voksenplan, da det giver mere dybde og autencitet i forhold til, når du laver yoga med børnene.
På kurset arbejder vi med yoga for forskellige aldersgrupper.
Introduktion og grundlæggende teori
Grundmodulet er et overvejende teoretisk modul. Her kaster vi lys på yogaens baggrund, filosofi og værdigrundlag og sætter det i relation til den tid vi lever i og til børn og unges udfordringer i familien, institutioner og skoler. Du vil også blive introduceret til kundalini yoga, som YogaRollingers børneyogaunivers er baseret på. Vi skal lave en times kundalini yoga og meditation i voksenhøjde, hvilket giver dig en dybere forståelse for dynamikken i kundalini yoga og dens forskellighed fra andre yogastilarter. Noget af det ganske særlige ved kundalini yoga er brugen af lyd og luydvibrationer i yogaudøvelsen. Vi kigger nærmere på teorien og anatomien bag brugen af chants og lydvibrationer. Vi kigger også nærmere på yogaklassens opbygning og form, og på de forskellige delelementer, som en yogatime består af.
Yogaleg, sansning og kropsglæde for vuggestue- og børnehavebørn
På dette modul skal vi lære at lege yoga med børn i vuggestue og børnehave. Vi skal på egen krop afprøve forskellige teknikker som yogasanglege, bamseyoga og yogaeventyr. Vi går i dybden med anatomien bag korrekt dybt åndedræt og skal lege med åndedrættet på sjove udviklende måder. Du vil også få indsigt i hvordan åndedrætsteknik kan bruges til at kanalisere og rumme svære følelser som frygt, bekymring og vrede. Vi ser nærmere på børns sansemotoriske udvikling, på sanseintegrationsforstyrelser og hvordan børneyoga hjælper. Rytme, rim og remser fremmer den sansemotoriske udvikling og hjælper børn til lettere at huske det de lærer. Vi ser på hvordan vi kan integrere dette i undervisningen. Vi ser også på hvordan vi kan inddrage forskellige rekvisitter i undervisningen for at gøre den mere visuel og taktil.
Størstedelen af indholdet på dette modul kan også bruges til børn i indskolingen.
Kreativitet, fordybelse og empati for børn i indskolingen
På dette modul beskæftiger vi os med yogaundervisning af børn i indskolingsalderen ca. 6-9 år. Indholdet kan for en stor del også bruges både til større og mindre børn! Her tager vi yogaeventyrene til næste niveau, hvor de bliver mere komplekse og dynamiske og stimulerer barnets fantasi og kreativitet. Vi kobler endnu flere sjove yogalege på, som styrker gruppesammenholdet og gør yogaundervisningen sjov! Vi udforsker de klassike yogastillinger ved at opfordre børnene til selv at træde ind i lærerrolle og mærke efter på egen krop, hvor stillingerne virker. Du lærer konkrete teknikker til at håndtere uro og store hold. Vi går i dybden med afslapningen og afspænding med børn. Her vil vi udforske forskellige teknikker som børnevisualiseringer, barn til barn massage og afslapning som kreativ fordybelse m.m.
Du lærer at undervise børn i paryoga, hvor børnene arbejder sammen om at udføre yogastillingerne i par.
Nærvær, styrke og fællesskab for børn på mellemtrinnet
Vi arbejder med yogaundervisning af børn på mellemtrinnet 10-12 år. Børn i denne alder kalder vi også tweens, og de er karakteriserede ved at være midt imellem barn og teenager. Det giver mulighed for en ganske anderledes måde at undervise yogaklassen på, nemlig den elevstyrede undervisning, hvor eleverne i langt højere grad selv tager ejerskab for indholdet i yogaundervisningen. Vi går i dybden med de dynamiske meditationer med chants, og hvordan de unge selv kan være med til at sætte deres præg på meditationerne. Vi går også i dybden med opbygning af vinyasa flows, og hvordan eleverne kan lære at lave deres egne flows. Du lærer hvordan du kan opbygge din yogatime, så eleverne arbejder i grupper med yogastillingerne og den holistiske sammenhæng mellem yogastillingerne og hvad de gør for sindet m.m.
Meget af indholdet kan også anvendes til undervisning af teenagere. dette modul giver endvidere dig selv en langt dybere indsigt i børneyogaen og yogastillingerne og dynamisk meditation. Så selv om du underviser mindre børn, vil dette modul klæde dig godt på til at sammensætte dine egne programmer også til mindre børn.
Balance, selvværd og identitet for unge i udskolingen
På teenage modulet arbejder vi med yogaundervisning af unge i udskolingsalderen 13-15 år. Her går vi i dybden med kundalini yoga og hvordan du kan bruge denne yogaform til teenagere. Du bliver klogere på de udfordringer og mulighedre der er ved at undervise teenagere og tips til din pædagogiske tilgang i undervisningen. Du lærer meditationer, der afbalancerer teenagerens hormonplagede sind og giver følelsesmæssig balance og får indblik i hvordan du i det hele taget kan bruge yoga til at give en bedre selvindsigt og sundt selvværd i en svær alder, hvor det sociale fylder mere og mere, og hvor der kan være mange krav fra omgivelserne, som kan være svære at leve op til. Vi laver parøvelser og akroyoga og sjove aldersvarende lege som styrker fællesskabet og tilføjer undervisningen sjove og udviklende indslag. Vi ser også på hvordan du kan bruge små yogaindslag i løbet af skoledagen, for at kvikke eleverne op, strække ryggen eller berolige nerverne før en eksamen.
Tilmelding
Tilmelding online. Se link til de forskellige forløb øverst på siden.